Aarhus afviser boykot af varer fra bosættelser

AARHUS: Socialdemokraterne var absolut ikke på linje med resten af konstitueringen i Aarhus Byråd onsdag aften. Enhedslisten, SF og De Radikale havde nemlig foreslået, at kommunen undgik at  købe varer fra ulovlige israelske bosættelser og fra selskaber, der arbejder i de besatte palæstinensiske områder.

De tre partier bag forslaget mener bl.a., at en boykot af israelske varer fra bosættelsesområderne vil være i overensstemmelse med kommunens etiske retningslinjer for investering af kommunens overskud. Men ifølge et notat udarbejdet af Borgmesterens Afdeling, vil en boykot næppe være lovlig. Derfor støtter Socialdemokratiet ikke forslaget, skriver JP Aarhus.

- Hvis den juridiske vurdering var, at der er mulighed for at gennemføre en boykot, så ville vi sige ja. Men situationen er den, at der ikke er lovhjemmel til en boykot, sagde Peder Udengaard, politisk ordfører for Socialdemokratiet i Aarhus Byråd.

Men et notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor netop spørgsmålet om, hvorvidt kommuner må boykotte varer fra ulovlige bosættelser, er ikke helt enig med Aarhus Kommunes juridiske afdeling.

De må godt afvise
I 2014 spurgte Enhedslistens MF Christian Juhl nemlig den daværende minister, Morten Østergaard (R), 'om en kommune må vælge at boykotte varer fra besatte områder på Vestbredden'?

Her måtte Indenrigsministeriet til Udenrigsministeriet og hente hjælp. Og herfra lød svaret, at 'Regeringens og EU’s politik i forhold til de israelske bosættelser på Vestbredden er som bekendt, at de er i strid med folkeretten. Og at de udgør en stor forhindring for en fredsløsning mellem Palæstina og Israel. EU fører derfor en klar politik om, at aftaler mellem EU og Israel ikke må finde anvendelse i områderne, som Israel besatte i 1967 – dvs. bl.a. de nuværende bosættelser'.

Regeringen frarådede altså engagementer eller aktiviteter, der finder sted i bosættelserne, eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne. Og af svaret kan man da også læse, at:

'Henset til, at kommunerne på dette område handler i overensstemmelse med den udenrigspolitiske tilkendegivelse, Folketinget er fremkommet med gennem sin vedtagelse V 13 (fra januar 2014 om EU, Israel  og Vestbredden), kan det imidlertid efter ministeriets opfattelse lægges til grund, at kommuner ikke er afskåret fra i deres indkøbspolitik at fastsætte, at de ikke indkøber varer fra besatte områder på Vestbredden.’

Ministeriet fastslog altså, at kommuner gerne må boykotte varer fra Vestbredden.

Sket flere gange
Spørgsmålet om boykot af varer fra de besatte områder på Vestbredden har været til debat i flere byrådssale. Oftest er en beslutning sparket til hjørne med en konstatering af, at det næppe er lovligt.

Og det er da heller ikke første gang, Aarhus Kommune behandler spørgsmålet. I 2014 besluttede kommunen at viderebehandle et vareboykot. Men viderebehandlingen skete ikke.

I slutningen af april 2015 var boykot af bosættervarer også til debat, da busselskabet Movia besluttede at tage en busreklame ned, der var rettet mod produkter fra de israelske bosættelser, hvilket medførte stor debat og kritik af selskabet.

Også i København, der senest i juni kom i medierne med investeringer på Vestbredden, har et flertal i borgerrepræsentaionen besluttet sende et forslag videre til økonomiudvalget med det formål at arbejde for en boykot af indkøb af varer fra ulovlige israelske bosættelser. Men da forslaget kom frem til Borgerrepræsentationen, fik det ikke flertal, da Socialdemokraterne - ligesom i Aarhus - blokerede – på trods af, at socialdemokraterne i første behandling af forslaget havde stemt for.

Læs Økonomi- og Indenrigsministeriets notat fra 2014 her.